Virksomhedsledere med økonomisk ansvar har i stigende grad behov for at vide, hvordan det står til med den "tekniske konkurrenceevne". Med teknisk konkurrenceevne menes dels produktionsudstyrets egnethed til opgaverne og dels den tekniske know-how i virksomheden, begge dele målt i forhold til, hvad de bedste i branchen formår. En sikker viden om hvor man befinder sig i forhold til omgivelserne, er lige så vigtigt for lederen af en virksomhed som for kaptajnen på et skib. Denne viden danner grundlaget for beslutninger om, hvad der skal gøres for at komme derhen, hvor man ønsker.

Benchmarking som ledelsesværktøj vinder frem. Det forudsætter oplysninger og tal fra konkurrenterne, som i sagens natur er vanskeligt tilgængeligt. Som noget nyt er der nu udviklet programmer til en "virtuel" benchmarking. Som modstykke til tal fra konkurrerende virksomheder benyttes her det teknisk økonomisk bedst opnåelige med anvendelse af den nyeste teknologi.
I gamle dage (for ca. 5 år siden) udførte økonomer og teknikere i høj grad deres arbejde hver for sig. I dag er der behov for, at der investeres i det teknisk helt rigtige produktionsudstyr og at videntilegnelsen sker på netop de områder, hvor behovet er. Dette er en forudsætning for en hurtig tilbagebetaling. Med andre ord: Der er stigende behov for viden om de økonomiske konsekvenser af tekniske afgørelser og tilsvarende for teknisk indsigt før økonomiske dispositioner træffes.

Med hensyn til produktionsudstyr, så har man den absolut største indflydelse i perioden op til beslutningen om anskaffelse. Vi giver beslutningstageren viden om den seneste nye teknologi på området, således at relevante konsekvensberegninger kan gennemføres. Som redskab til vurdering af alternativer har vi udviklet beregningsmetoder, der dels viser den minimale investering for en ønsket årskapacitet, dels hvad produktionsomkostningen pr. emne bliver ved forskellige tekniske alternativer.

Med hensyn til en vurdering af virksomhedens viden og faglige kompetencer giver beregningsprogrammet for cyklustid en "karakter" for hver enkelt produktion. Beregningerne skal ikke gennemføres for ret mange af virksomhedens produktioner, før det er muligt at karakterisere det faglige videnniveau samt at udpege de konkrete fagområder, hvor der med fordel kan sættes ind.
I mange tilfælde er der god økonomi i at ændre på de fundne svage punkter ved den enkelte produktion; men der er også vigtig generel information at uddrage om hvilke faglige områder, der må styrkes. Det kan f.eks. være valget af støbeparametre, elementer i værktøjskonstruktionen eller forhold ved emnehåndtering og efterbehandling.

Mængden af opgaver, som ledelsen skal tage sig af, har i de senere år været stærkt stigende. Hertil kommer en mangfoldighed af muligheder at vælge imellem på hvert område. IMM ser det som sin opgave at tilbyde sprøjtestøbevirksomheder assistance på kerneområderne: Den mest rentable investering i produktionsanlæg samt vurdering af medarbejderstabens videnniveau i forhold til de opgaver, der ønskes udført.