IMM logo
IMM

VISION
VIDEN
VÆRDI

SPRØJTESTØBNING - rådgivning, udvikling og uddannelse
Forside Produktudvikling-Design Validering-Kvalitet Produktivitet Ledelsesrådgivning Kompetenceudvikling
Produktudvikling med procesintegration
Produktudvikling med procesintegration

Produktudvikling med procesintegration

Integration af flere "faglige kulturer" giver synergi.

Økonomiske målsætninger får nye sider frem i teknikere. Integration af løsningsmetoder fra andre faglige miljøer giver bonus.

En virksomhed ønskede at forbedre sin konkurrenceevne. I næste generation af deres produkt satsede de på en halvering af deres produktudviklingstid og reducerede stykomkostninger. Midlerne hertil var dels forebyggelse af emnefejl og forsinkelser i produktionsmodningsfasen, dels en satsning på kort cyklustid. Ledelsens klare udmelding var, at der ikke skulle gås på kompromis imellem produktets funktionalitet og ønsket om lave stykomkostninger. Vi påtog os opgaven i dialog med firmaets afdeling for produktudvikling og blev involveret fra dag 1.
Efter at have set hinanden an kom samarbejdet i gang. De samtidige krav satte vores evne til at finde kreative løsninger på prøve. IMM´s erfaringer med årsager til fejl og fordyrelser fra talrige indkøringer blev brugt til forebyggelse i alle udkast til emneudformning.
Den beregnede minimale cyklustid blev lagt til grund for en værktøjsspecifikation og den foretrukne værktøjsproducent blev inddraget i detaljeringen af emnerne.
Efter værktøjernes færdiggørelse gennemførte vi en systematisk indkøring i samarbejde med virksomheden, der skulle sprøjtestøbe delene.
De opstillede mål for produktudviklingstid og stykomkostning blev opfyldt.