IMM logo
IMM

VISION
VIDEN
VÆRDI

SPRØJTESTØBNING - rådgivning, udvikling og uddannelse
Forside Produktudvikling-Design Validering-Kvalitet Produktivitet Ledelsesrådgivning Kompetenceudvikling

Specifikation og kontrolmåling af sprøjtestøbemaskiner

Specifikation og kontrolmåling af sprøjtestøbemaskiner













En ofte overset og let opnåelig konkurrencefordel, som er effektiv i hele udstyrets levetid.

Ønsker en virksomhed at opbygge et produktionsudstyr, som er bedre end gennemsnittet på markedet, kan det opnås med specifikation og kontrolmåling af sprøjtestøbemaskiner og følgeudstyr. Dette betaler sig især hvor produktionen er specialiseret til en bestemt type råvarer eller emner. Maskiner med ydelser tilpasset virksomhedens produktion koster mere end standardmaskiner i indkøb, men tilbagebetalingstiden er kort som følge af højere produktivitet.
Virksomheder har benyttet sig af vores hjælp til specifikation og kontrolmåling i følgende situationer:

  • Når virksomheden vil sikre sig den mest rentable investering
  • Ved skift til nyt maskinfabrikat
  • Ved opstart af nyt fabriksafsnit
  • Ved udvikling og opstart af specielle processer

Den største overraskelse har været, hvor meget bedre dedikeret udstyr er i sammenligning med standardmaskiner.

Vigtige punkter for specifikation og kontrolmåling er:

  • Gentagelsesnøjagtighed / reproducerbarhed eller kapabillitet (målvariationer af støbte emner)
  • Indsprøjtningsydelse (sammenhængen mellem opnåelig snekkehastighed og sprøjtetryk)
  • Plastificeringsydelse (den mængde smelte maskinen kan plastificere pr. tidsenhed)
  • Smeltehomogenitet (temperaturforskelle i et skud plastsmelte)
  • Styringens kalibrering, d.v.s overensstemmelse mellem indstillede og opnåede værdier for:
  • Lukkekraft
  • Sprøjtetryk, eftertryk og modtryk
  • Snekkeposition
  • Snekkehastighed