IMM logo
IMM

VISION
VIDEN
VÆRDI

SPRØJTESTØBNING - rådgivning, udvikling og uddannelse
Forside Produktudvikling-Design Validering-Kvalitet Produktivitet Ledelsesrådgivning Kompetenceudvikling
Fejlfinding ved emnefejl
Eksempel på emnefejl

Fejlfinding ved emnefejl og ustabil produktion

At finde årsager til ustabil produktion og fejl i emnekvalitet

Ved sprøjtestøbning er der en mange forskellige kilder til emnefejl og mange forhindringer i at opnå en stabil produktion. En række almindeligt forekommende fejl, f.eks. ufuldstøbt emne, finner eller oversprøjt, misfarvning, sølvstriber og emnekast, kan skyldes banale og indlysende årsager, men det er ofte svært at finde dem. Der kan være en kompliceret sammenhæng mellem flere forskellige faktorer, som tilsammen giver fejl eller ustabilitet. Procesteknisk indsigt og en systematisk arbejdsmetode er det vigtigste ved fejlfinding.
En virksomhed fik hjælp til at finde årsagen til ustabil produktion, hvor der lejlighedsvis kom et ufuldstøbt emne fra én kavitet i en flerkavitetsform. Efter vores undersøgelse af produktionen, kunne fejlen relateres til en enkelt årsag. Efter at fejlen var lokaliseret til varmkanalsystemet, kunne virksomheden henvende sig til leverandøren, som løste problemet med udskiftning af komponenter. Megen usikkerhed og store kassationer blev afskaffet.
Dette forløb er typisk for fejl ved sprøjtestøbning. Med kendt fejlårsag, er løsningen enkel at udføre.